Instrumenterne

På denne side vil Krapylet præsentere sine instrumenter, samt lidt uddybende info om dem.

Drejelire
Såkaldt “blekingelire”, da den af udseende og størrelse er en kopi af et fund  fra Blekinge i Sverige. Originalen er bygget i 1667 – denne er bygget i 2003 af  Leif Eriksson. Modsat originalen er denne udgave kromatisk og har fem strenge: 1  melodi i d, to droner stemt i det dybe D og G’et over og to snerrestrenge i d  og a. Snerrerne og melodistrengen er af tarm og dronerne er metalomspunden tarm.


Sopran blokfløjte
Moeck Renaissance Consort sopranfløjte.

Spansk sopran skalmeje
‘Skalmeje’ er en generel betegnelse for blæseinstrumenter med dobbelt eller enkelt rørblad. Den spanske skalmeje er udstyret med dobbelt rørblad og en krans til at hvile læberne på. Denne type blev brugt flittigt i europa i middelalderen – ofte i grupper á 4, eller sammen med messingblæsere. Denne skalmeje er bygget af Eric Moulder efter original på museum i bruxelles.

Sopran Zink
Bygget på baggrund af en zink, der står på musikmuseet i Berlin, og som har tilhørt bymusikanten fra Naumburg Andreas Unger i 1600-tallet. Det er en sen udgave af den tidlige lige tyske sopranzink i G. Denne type blev formentlig brugt fra ca. 1200-1600 hvorefter en krum, ottekantet type belagt med sort skind blev den mest brugte type. Denne zink er erhvervet i november 2008 på Greenwich Early Music Festival fra byggeren Fritz Heller.

Trombone

Sacqueboute, sackbut, posaune, trombone. Trækbasunen har mange navne i 1400-tallet, og de to sidstnævnte bruges stadig i dag i hhv. Tyskland og Italien. Dette instrument er en renæssancebasun i A bygget af Frank Tomes. Det er en kopi af en basun bygget til Kong Christian d.3’s trompeterkorps i 1557 , der oprindeligt formentlig var en basbasun, som senere blev bygget om til tenor. Mundstykket er bygget af Geert van der Heide specielt til denne basun og er beregnet til basstemmer. Trækbasuner fra renæsancen og barokken har en blødere klang og er mere fleksible mht. artikulation end de tilsvarende moderne instrumenter, og repertoiret for trækbasun var derfor noget større i 1400-1700-tallet, end det er i dag.

Tenor krumhorn
Skalmeje med indkapslet dobbelt rørblad. Konstant tryk forhindrer overblæsning og gør tonen hård og usmidig. Klangens karakteristik er meget nasal – idag mest kendt som orgelstemme, hvilket har været brugt helt tilbage til 1489, hvilket tyder på instrumentets brug før dette tidspunkt. Hvornår krumhornet blev opfundet vides ikke, men der kendes til beskrivende litteratur om instrumentet fra 1511. Krumhornet har traditionelt været bygget i 5 størrelser: Sopranino, sopran, alt/tenor, bas og sub bas. Et krumhornensemble har typisk indeholdt 9 instrumenter. Dette krumhorn er bygget af Moecks nu nedlagte afdeling for historiske instrumenter.

Bjælder
Små messingbjælder syet fast på læder, der kan bindes om ben eller ankel. Meget lys og gennemtrængende klang. Hjemmelavet.